RH Trailer halmvogne er fremstillet specielt til TBS Maskinpower i Spanien, hos en producent med respekt for kvalitet og høj ekspertise i produktion af vogne. Du får ikke markedets billigste halmvogn hos os! Til gengæld får du en EU-Typegodkendt vogn med kraftig konstruktion, robuste aksler, stærke bremser, sikker lastsikring og en god dækmontering for blot at nævne nogle af vognenes tekniske fortrin.
Keep it simple - men robust!
Vognene fås i to versioner som begge er bygget på meget kraftige profilbukkede vanger uden en eneste svejsning og er udrustet med 130 mm ADR-aksler
Den ene version – RH Trailer DK 760 – er beregnet til at køre som kærretræk og er monteret med tandemaksel. Den er 7,60 m lang x 2,5 m bred. Tandemakslens placering i længderetningen er forskellig alt efter, om den skal køre som den forreste og lægge vægt over på traktoren, eller den kører som den bagerste.
De andre versioner benævnes RH Trailer DK 1250 eller 1290 og er treakslede vogne med drejeskammel og boogie. De måler henholdsvis 12,5 eller 12,9 m i længden og er 2,5 meter brede. Hjulmonteringen er 560/45R26,5 for begge modeller.
Vognene leveres som standard med platform/plan vognbund. Typisk vil der blive monteret rækværk i front og bag, mens tredje trin er hydraulisk lastsikring med tre kraftige vandrette lastgjorde/bælter i hver side. Typen af lastsikringen er besluttet i samråd med nogle af vores kunder. Deres overvejende holdning har været, at de hellere vil have en enkel vogn, der aldrig går i stykker, end en vogn med en superavanceret hydraulisk rækværkskonstruktion, som enten er i vejen under læsning, eller bliver knoklet i stykker af chauffører, der har lidt for travlt under læsning/aflæsning.
De udvalgte modeller lagerføres og sælges af alle TBS og Valtec maskinforretninger i Danmark.


Den største RH Trailer har 12,9 m ladflade. Den ses her med for og endegavl samt hydraulisk lastsikring, der køres nedad, når der læsses.

Solid opbygning og fokus på sikkerhed er et gennemgående træk ved RH Trailer.

Der er hverken sparet på stål eller aksler på RT Trailer.

RT Trailer er udstyret med både værktøjskasse og en vandtank med hane til brug ved håndvask mm.

RT Trailer er forberedt for hurtig påsætning af ekstra tværgående laststropper.

For at sikre uhindret op- og nedklapning af lastsikringen er glidefladerne forsynet med kraftige penollister.