Ny og forbedret selvkørende gyllemaskine

Vervaet introducerer nu en ny Hydro Trike 3.0 – tredje generation af virksomhedens selvkørende gyllemaskine. Næsten alle komponenter er blevet videreudviklet: Et kraftigere drivsystem, markant større løftekapacitet i liften, en ny dækkonfiguration og øget komfort i kabinen, der kommer fra Claas. Maskinen fås i to modeller: En 3-hjulet model med 17 m³ tank og en 5-hjulet model med 21 m³ tank. Begge tanke er dermed mere end 1 m³ større end på de tidligere modeller.

Den nye Vervaet Hydro Trike er blevet redesignet stort set helt fra bunden og bygget op omkring én modulær platform. Motorrum, kørepumper og kabine er identiske på den 3-hjulede og den 5-hjulede version. Senere i produktionen monteres enten den korte17 m³-version eller den længere 21 m³-version, hvor chassiet ogsåhar sideforskydelig midteraksel. Det giver en hurtigere produktion, mindre kompleksitet og bedre tilgængelighed af reservedele.

530 HK
Mercedes MTU 13L

17/22 M3
Modulær platform

+35%
Trækkræft med ny VSG 2.0

10.000 kg
+50% løftekapacitet

Den nye Hydro Trike er udstyret med en Mercedes MTU-motor på 530 hk. Kølesystemet har 50 % større kapacitet og er dermed opgraderet til drift ved udetemperaturer på op til 50 °C, hvilket forhåbentligt er rigeligt.
Med en ny VSG 2.0-transmission leverer Hydro Trike 3.0 op til
45 % mere trækkraft i det lave hastighedsområde fra 0 til 10 km/h – fra 100.000 Nm til 145.000 Nm. Det er afgørende i kuperet terrænog ved brug af de stadig bredere og tungere gyllenedfældere påmarkedet. Af samme årsag er liftens løftekapaciteten fordoblet fra5.000 til 10.000 kg.
Den drevne midteraksel på den 5-hjulede model er udstyret med hjulreduktionsgear og aksialmotorer – et driftssikkert og velkendt princip fra Vervaet. Det giver op til 30 % større trækkraft sammenlignet med den nuværende Hydro Trike.


Gyllesystemet på den nye Hydro Trike består af en Börger-fortrængningspumpe med en kapacitet på enten 9.000 eller 13.500 l/min.
kombineret med Vervaets velkendte cyklonskærer. Som ekstraudstyr kan den nye Hydro Trike leveres med et Vervaet Superfill-system, der reducerer fyldetiden med op til 1,5 minut. Læssearmen udstyres i så fald med en turbofylder med bypass direkte til tanken. Indsugningsdiameteren er desuden øget fra 8 til 10 tommer, hvilket giver større kapacitet ved udbringning af store gyllemængder.
Den nye Vervaet Hydro Trike 3.0 kan i lighed med tidligere modeller leveres med dansk kran.


Den nye Vervaet Hydro Trike får den nye Claas X11-kabine i lighed med Vervaets nyeste roeoptagere. Den er mere rummelig, giver bedre udsyn hele vejen rundt og har forbedret lydisolering. Kabinen er desuden udstyret med Claas’ helt nye interiør med opdateret armlæn og kørehåndtag. Apple CarPlay fås som ekstraudstyr, mens køleskab i kabinen er standard.
Kabineaffjedringen er udviklet specifikt til den nye Hydro Trike. En dynamisk firepunktsaffjedring med justerbare støddæmpere giver en markant mere komfortabel arbejdsdag end tidligere. Det bliver ”gyllepiloterne” glade for!


Overskuelig, hurtig og fuldt integreret med fremdrift, lift og gyllesystem - den nye tabletskærm samler alle funktioner i ét centralt betjeningspunkt. Dæktryksreguleringssystemet kan aflæses og indstilles individuelt for hvert dæk, så maskinen nemt kan tilpasses skiftende forhold i de enkelte områder af marken.
Regulering af løftehøjde samt løfte- og trykkompensation styres fuldt elektronisk.
Mark- og vejindstilling kan indstilles og gemmes uafhængigt af hinanden, mens løftehastighed og dæmpning kan justeres trinløst efter arbejdsopgaven. Derudover overvåger et intelligent alarmsystem hydrauliksystemet kontinuerligt og advarer i god tid ved forurening eller gylle i systemet. Formålet er at forebygge skader, før de opstår, og giver unødvendige driftsstop i den travle gyllesæson.